Share this emailCopy the public link or share it on your favorite channel.

Nyhedsbrev fra Fortællefestival Vestjylland

Læs nyt om festivalen på Nørre Vosborg og fra foreningen Vestjyske Fortællespor
22. maj 2025

Programmet for fortællefestivalen 2025 er nu klar

Hvem kommer og fortæller på Fortællefestival Vestjylland 2025? Det kan vi nu løfte sløret for. Fortællerne er valgt ud, har sagt ja og er begyndt at tænke over, hvad de vil fortælle, når vi mødes til oktober på Nørre Vosborg.

Der kommer fortællere fra vest og øst, unge og gamle, kendte ansigter og stemmer, men også nogle, der aldrig tidligere har optrådt på festivalen.

Ligesom sidste år bliver der tre scener at vælge i mellem: Riddersalen, Karnapstuen og Agerumsladen.

Køb din billet til festivalen 2025

Samtidig med, at programmet ligger klar på hjemmesiden, åbner vi også for salg af billetter og pakker med entré, måltider og overnatning til en samlet og attraktiv pris, samt af det populære weekendophold, som også omfatter en overnatning på Skærum Mølle, ca. 20 km fra Nørre Vosborg.

Festivalen finder sted 18.-19. oktober 2025 på Nørre Vosborg. Vi glæder os til at byde velkommen til to dage fyldt med fortællinger, musik, sang - og "Nye Begyndelser", som er årets tema.


Støt festivalen - bliv medlem

Du kan få adgang til generalforsamlingen og årets medlemsseminar, samt støtte festivalen ved at blive medlem af Vestjyske Fortællespor for kun 150 kr. årligt.
Det er foreningen, der arrangerer festivalen.

Vores kanal på YouTube

På vores kanal på YouTube kan du møde fortællerne fra Fortællefestival Vestjylland 2024, og se glimt fra festivalen Du kan se vores videoer her
facebook 
youtube