Share this emailCopy the public link or share it on your favorite channel.

Nyhedsbrev fra Fortællefestival Vestjylland

Læs nyt om festivalen på Nørre Vosborg og fra foreningen Vestjyske Fortællespor
01 oktober 2025

Flere fremragende fortællere fra programmet 2025

Fortællefestival Vestjylland 2025 finder sted 18.-19. oktober på Nørre Vosborg. I løbet af weekenden kan du opleve en perlerække af gode fortællere. Her er fire af dem.

Morsingbo fyldt med humor, skæve vinkler og levende billeder

Gravers Graversen er født i Nykøbing Mors og det er ikke gået sporløst forbi ham. Nu er han historiefortæller, der tryllebinder sit publikum med fortællinger fulde af humor, skæve vinkler og levende billeder.
Han bevæger sig mellem det hverdagsagtige og det eventyrlige og formår at skabe øjeblikke, hvor publikum både griner, lytter eftertænksomt og mærker fortællingens nærvær.
Gravers fortæller lørdag 18. oktober kl. 16 i Riddersalen og søndag 19. oktober kl. 14 i Agerumsladen
Klik her og se video med Gravers på YouTube
Gravers Graversen

Fra Ertebøllekulturen til it-udviklingen

Jeg hedder Ejvind Winther.
Jeg glæder mig til at fortælle på fortællefestival på Nørre Vosborg.
Lørdag d.18. Kl. 13.45 er jeg i Karnapstuen, hvor jeg danner hold med Margit Larsen.
Jeg vil fortælle en historie fra livet under Ertebøllekulturen for ca. 6000 år siden.
Historien berører aktuelle emner som seksualmoral, mandeidealer og fordeling af jordens ressourcer.
Søndag d.19. Kl. 14.00 er jeg i Riddersalen sammen med Marlena Porat. Her vil jeg fortælle to små historier.
Først om en barndomsoplevelse på en skoleudflugt, dernæst om nogle af mine oplevelser med It teknologien gennem 40 år.

Historier er om snarrådige kvinder og piger og meget andet

Mette Kuhlen Gullach fortæller både egne historier og nyfortolkninger af sagn, eventyr og myter – altid med plads til refleksion.
Hendes fortællinger kredser ofte om snarrådige, stærke kvinder og piger – og de mænd og drenge, de møder på vejen.
På kort tid er hun blevet en fast del af den danske fortællerscene og er i dag fast fortæller på BestTellers Scene på Vesterbro.
På Fortællefestival Vestjylland 2025 kan du opleve Mette fortælle, lørdag 18. oktober kl. 16.00 i Karnapstuen og søndag 19. oktober kl. 14.00 også i Karnapstuen.
Klik her og se video med Mette på YouTube

Syndefald, hjælpsomhed, frygt og gode råd

Ferdinand Froning fortæller på Fortællefestivalen Vestjylland 2025.
Kom og hør ham berette om syndefald, hjælpsomhed, frygt og gode råd.
Ferdinand fortæller lørdag 18. oktober kl. 13.45 i Riddersalen og søndag 19. oktober kl. 11.40 i Karnapstuen.

Se programmet og køb billet til festivalen 2025

Programmet for festivalen ligger klar på hjemmesiden, hvor du også kan købe billetter og pakker med entré, måltider og overnatning til en samlet og attraktiv pris.

Du kan stadig nå at sikre dig det populære weekendophold, som også omfatter en overnatning på Skærum Mølle, ca. 2 km fra Nørre Vosborg. MEN vent ikke for længe.
Festivalen finder sted 18.-19. oktober 2025 på Nørre Vosborg. Vi glæder os til at byde velkommen til to dage fyldt med fortællinger, musik, sang - og "Nye Begyndelser", som er årets tema.

Støt festivalen - bliv medlem

Du kan få adgang til generalforsamlingen og årets medlemsseminar, samt støtte festivalen ved at blive medlem af Vestjyske Fortællespor for kun 150 kr. årligt.
Det er foreningen, der arrangerer festivalen.

Vores kanal på YouTube

På vores kanal på YouTube kan du møde fortællerne fra Fortællefestival Vestjylland 2024, og se glimt fra festivalen Du kan se vores videoer her
facebook 
youtube