Vejledning

Hjemmesidens struktur

1 Hjemmesidens struktur

Hjemmesiden består af forsiden (homepage), undersider (foreningen, bliv medlem, tilmelding til nyhedsbrev og festivalens historie) samt indlæg. Når et indlæg har fået tildelt en kategori, fx festivalens historie, så bliver det automatisk hentet ind på den side. 

Herefter er indlæg og side linket sammen. 

Denne struktur er – sammen med indsatte fokus søgeord – afgørende for, at hjemmesiden bliver fundet og brugt.


2 Primær vedligeholdelse 

Jeres primære opgave er løbende at tilføje og forbedre hjemmesidens tilbud, artikler og oplevelser (i form af indlæg). Indlæggene skal som hovedregel have et udvalgt billede, en kategori og et par tags. 

Først gør du indlægget færdigt i brødtekst. Så går du til værktøjerne ude i højre margin og tilføjer udvalgt billede, herunder 4 billedtekster, samt kategori og tags.

Når indlægget har fået en kategori, er det allerede linket til sin egen underside, men I kan da lige overveje, om det skal linkes andre steder. 

NB! Som hovedregel kun én kategori pr. indlæg – ellers får I dobbeltindhold, og det trækker ned i søgbarhed.

Thrive Architect

Rette sider – for eksempel forsiden 

Sider er som hovedregel oprettet i den engelske editor, "Thrive Architect". Åbnes i det sorte bånd foroven.
Når noget skal rettes, gør det da med denne editor – ikke med den gængse WordPress Redigér-menu.
Sæt markøren i et tekstfelt. Nu kan du rette, hvad rettes skal. Lige over feltet kommer der en formatbjælke frem med bold, kursiv, link-værktøj osv.

I højre margin kan du hente nyt tekstfelt og nyt billedfelt. Kliktræk det ind på siden og slip dér, hvor du vil have det til at "bo".

Afslut med et tryk på den grønne save-knap nederst til venstre i skærmbilledet.

3 Søgemaskineoptimering

Når I har indstillet billede, kategori og tags, er der lige en opgave mere i højre margins værktøjer.  Tryk på det lille røde statistik-ikon (billedet til venstre).

Ikonet viser i dette tilfælde 24/100. Det betyder 24 søgemaskine-points ud af 100 mulige.

Så snart I tilføjer et Fokus nøgleord, som indeholder en vigtig del af overskriften, så scorer i cirka 50 points højere. 

Hvis det valgte nøgleord rammer meget præcist, hvad de potentielle gæster kunne tænkes at skrive i en Google-søgning, så scorer I endnu højere, og nok så væsentligt – ud over en høj score får I flere af de rigtige læsere på artiklen.

Meget præcist kunne f. eks. være: "Fortællefestival 2025" eller endnu bedre "Vestjysk Fortællefestival 2025". Men så skal det også stå på samme måde i overskriften. Ind og rette!

Længere nede, under det indtastede Fokus nøgleord, får I en masse tips til, hvad mere I kan gøre for at hjælpe artiklen med at blive fundet af de rigtige.


4 Oprydning

En vigtig del af søgermaskineoptimering,en del som også hjælper de rigtige besøgende, er oprydning. Sørg for, at indholdet altid er opdateret og relevant.
Når den årlige festival er vel overstået, og i hvert fald når markedsføringen af et nyt års festival begynder, så skal der ryddes op.
Nogle sider og indlæg kan med fordel skifte kategori fra "nyhed" til "festivalens historie". Andre skal slettes. Men først skal søgemaskinerne have besked om, at de ikke skal indekseres: Det gør I ved at gå i SEO-værktøj, trykke på den lille værktøjskasse (ikon nr. 2, Avanceret) og sætte flueben ved "no index".
I kan altid vælge "no index" for sider, som I ikke synes er vigtige for publikum, og det giver god mening at gøre det. Det er en hjælp for søgemaskinerne med at prioritere, hvilke sider der er vigtige for publikum. Og i sidste ende en kæmpe hjælp for sagen.


5 Tjek besøgstallene

Her til venstre ser I besøgstal for året 2024. I finder dem i kontrolpanelet i menupunktet Fathom Analytics. Fathom er indtil videre den eneste leverandør af trafikmålinger, som overholder GDPR og garanterer de besøgende anonymitet.

I kan også søge på f. eks. en måned eller en uge.

Besøgstallet er umiddelbart flot, 3.600 unikke personer, men lande-fordelingen på billede 3 afslører, at 300 besøg kom fra udlandet, alias robotbesøg. 3.300 er dog – på jysk – ganske pænt. Det svarer til i gennemsnit 10 besøgende pr. dag. Oktober måned trækker selvfølgelig pænt op i det snit med 2.000 besøgende – se bjergprofilen i første billede.

Den bedste vej til forbedringer er, at lokke flere besøgende ind på sider og indlæg. I kan se tallene for sidebesøg i billede 2. I kan styrke sidernes tiltrækningskraft via stærke nøgleord og god, gammeldags clickbait – af den etiske slags, hvor både madding og hyttefad er gode oplevelser.

Tredje og sidste billede viser fordelingen på gadgets, browsere og landekode.

Ordforklaring

Views: Så mange besøg har hjemmesiden haft
People: Så mange unikke personer har besøgt hjemmesiden
Avg. time: Besøgenes varighed i gennemsnit
Bounce rate: Andelen af besøgende som kun ser én side og går videre til andre hjemmesider.
Visitors: Så mange personer så denne side
Entries: Så mange personer kom ind via netop denne side
Referrers: Hvor kom de besøgende fra

5 Gør selv hjemmesiden mere kendt

I kan gøre én ting mere for at hjemmesiden får flere besøgende:

I kan kopiere sidens eller indlæggets internetadresse (URL) og

  • sætte den ind i Facebook-opslag og -kommentartråde
  • sætte den ind i et nyhedsbrev eller en personlig email
  • have hjemmesidens adresse (URL) med i alle trykte materialer, eventuelt i form af en QR-kode.