Vi kan nu afsløre i detaljer, hvad I kan opleve på Fortællefestival Vestjylland 2024.
Det trykte program ligger dog endnu ikke klar, men her på hjemmesiden kan I se en digital udgave af programmet.
Samtidig åbner vi for alvor for billetsalget. Som sædvanligt kan I købe billetter til en dag eller en hel weekend fyldt med historiefortælling.
Som noget nyt har vi i samarbejde med Herregården Nørre Vosborg sammensat en række pakker, som foruden entré også indeholder måltider, måske endda med overnatning.
I en af pakkerne tilbyder vi for eksempel overnatning på Skærum Mølle, der kun ligger to kilometer fra Nørre Vosborg, hvor festivalen finder sted.
