Annette Rana Petersen valgte i slutningen af november at forlade bestyrelsen for foreningen Vestjyske Fortællespor med øjeblikkelig virkning.
Som det allerede er mange fortællere bekendt, er Annette blevet leder af Fortælle Akademiet på Højskolen Mors. Den nye opgave trængte sig straks på, og Anette valgte derfor at træde ud af bestyrelsen. Suppleant Marlena Porat overtog Annettes post, som hun var valgt til frem til generalforsamlingen i 2027.

Fra bestyrelsens side vil vi gerne sige velkommen til Marlena og samtidig takke Annette for hendes indsats i bestyrelsens daglige arbejde, ikke mindst i arbejdet med at arrangere årets festival. Vi glæder os til at følge dit arbejde med akademiet.
