Flere forrygende festival-fortællere 2025

Morsingbo fyldt med humor, skæve vinkler og levende billeder

Gravers Graversen er født i Nykøbing Mors og det er ikke gået sporløst forbi ham. Nu er han historiefortæller, der tryllebinder sit publikum med fortællinger fulde af humor, skæve vinkler og levende billeder.

Han bevæger sig mellem det hverdagsagtige og det eventyrlige og formår at skabe øjeblikke, hvor publikum både griner, lytter eftertænksomt og mærker fortællingens nærvær.

Gravers fortæller lørdag 18. oktober kl. 16 i Riddersalen og søndag 19. oktober kl. 14 i Agerumsladen

Fra Ertebøllekulturen til it-udviklingen

Jeg hedder Ejvind Winther.

Jeg glæder mig til at fortælle på fortællefestival på Nørre Vosborg.
Lørdag d.18. Kl. 13.45 er jeg i Karnapstuen, hvor jeg danner hold med Margit Larsen.
Jeg vil fortælle en historie fra livet under Ertebøllekulturen for ca. 6000 år siden.
Historien berører aktuelle emner som seksualmoral, mandeidealer og fordeling af jordens ressourcer.
Søndag d.19. Kl. 14.00 er jeg i Riddersalen sammen med Marlena Porat. Her vil jeg fortælle to små historier.
Først om en barndomsoplevelse på en skoleudflugt, dernæst om nogle af mine oplevelser med It teknologien gennem 40 år.

Historier om snarrådige kvinder og piger og meget andet

Mette Kuhlen Gullach fortæller både egne historier og nyfortolkninger af sagn, eventyr og myter – altid med plads til refleksion.
Hendes fortællinger kredser ofte om snarrådige, stærke kvinder og piger – og de mænd og drenge, de møder på vejen.
På kort tid er hun blevet en fast del af den danske fortællerscene og er i dag fast fortæller på BestTellers Scene på Vesterbro i København.

På Fortællefestival Vestjylland 2025 kan du opleve Mette fortælle, lørdag 18. oktober kl. 16.00 i Karnapstuen og søndag 19. oktober kl. 14.00 også i Karnapstuen.

Syndefald, hjælpsomhed, frygt og gode råd

Ferdinand Froning fortæller på Fortællefestivalen Vestjylland 2025.
Kom og hør ham berette om syndefald, hjælpsomhed, frygt og gode råd.
Ferdinand fortæller lørdag 18. oktober kl. 13.45 i Riddersalen og søndag 19. oktober kl. 11.40 i Karnapstuen.
{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}