Nyhedsbrev fra Fortællefestival Vestjylland

Læs nyt om festivalen på Nørre Vosborg og fra foreningen Vestjyske Fortællespor
10. januar 2025

Nyt år, ny festival, nyt tema

Godt nytår og velkommen til 2025. I bestyrelsen for foreningen Vestjyske Fortællespor er vi så småt ved at varme op til årets helt store begivenhed: Fortællefestival Vestjylland 2025.
Vi vil gerne indbyde jer, modtagerne af nyhedsbrevet, til at komme med forslag til årets tema. Hvilket ord, hvilket begreb skal vi samles om, når vi mødes til efteråret?
Til inspiration kommer her temaerne for de seneste fem festivaler:
  • Strømninger
  • Brydninger
  • Uro
  • Forunderlige verden
  • Balancekunst
Bestyrelsen vælger årets tema blandt de indsendte forslag og præsenterer det på generalforsamlingen 1. februar. Vi belønner det valgte forslag med to fribilletter til årets festival.
Send dit forslag senest 17. januar til mail@bjarne-jensen.dk

Husk generalforsamling 1. februar på Nr. Vosborg

Foreningen Vestjyske Fortællespor holder ordinær generalforsamling 1. februar 2025 kl. 10.00 - 12.00 i Riddersalen på Nørre Vosborg. Vi ved godt, at det kan være besværligt at komme til herregården med offentlige transportmidler, men vi lover at finde ud af at få dig det sidste stykke fra Vemb eller evt. Holstebro. Eller arranger samkørsel med andre, der skal afsted.

Efter generalforsamlingen er foreningen vært ved en lækker frokost i herregårdens restaurant.

Generalforsamlingen er kun for medlemmer af foreningen.

Vestjyske Fortællespor har som hovedformål at arrangere Fortællefestival Vestjylland.

Du kan sagtens nå at melde dig ind. Dermed får du mulighed for at deltage i generalforsamlingen og det efterfølgende medlemsseminar. Samtidig bakker du op om foreningens arbejde og dermed Fortællefestival Vestjylland. Jo flere medlemmer, vi er, jo stærkere står vi, for eksempel når vi skal ud og søge penge til den næste festival.

Du finder link til indmelding længere ned i nyhedsbrevet.

Dagsorden til generalforsamlingen

Seminar - gratis for medlemmer og fortællere fra 2024

Generalforsamling hænger sammen med det årlige medlemsseminar, og sådan er det også i år. Efter frokosten - kl. 13.00 - samles vi igen i Riddersalen.

Seminaret er som altid gratis for foreningens medlemmer og gratis at deltage i for fortællerne på Fortællefestival Vestjylland 2024 som tak for jeres medvirken.

Hvad sker der når klovnens sjæl møder fortællerens?

Nogle gange må man tage på eventyr og træde nye stier, dét ved vi fortællere!

Derfor er vi glade for at kunne tilbyde dit fortæller-jeg en workshop med klovnen. Hvad kan vi fortællere lære ved at lege med klovnen? Eller:
”Når klovnens sjæl møder fortællerens – hvad sker der så?”
Kom til årets inspirerende workshop med hospitalsklovn, underviser og skuespiller Janne Kofoed Jørgensen fra Aarhus. Janne har mange års erfaring med workshops om kropssprog, kommunikation og klovneri selvfølgelig.

Kom og nyd godt af tre timer med leg, øvelser og udforskning – og kaffepause.

Janne en del af det artistiske udvalg, som står for uddannelsen af danske hospitalsklovne.

OBS: Medbring en genstand hjemmefra, som har betydning for dig.

(Vi vil også gerne have en tilmelding, hvis du kun deltager i workshoppen. Tilmeld dig senest 17.januar 2025 til mail@bjarne-jensen.dk).
Workshoppen med Janne slutter kl. 16.00

Støt festivalen - bliv medlem

Du kan få adgang til generalforsamlingen og årets medlemsseminar, samt støtte festivalen ved at blive medlem af Vestjyske Fortællespor for kun 150 kr. årligt.
Det er foreningen, der arrangerer festivalen.

Vores kanal på YouTube

På vores kanal på YouTube kan du møde fortællerne fra Fortællefestival Vestjylland 2024, og se glimt fra festivalen Du kan se vores videoer her
facebook 
youtube 
Email Marketing Powered by MailPoet