|
Nyhedsbrev fra Fortællefestival Vestjylland
|
Læs nyt om festivalen på Nørre Vosborg og fra foreningen Vestjyske Fortællespor
|
|
|
|
|
Mød de første fortællere
|
Margit Larsen og Ferdinand Froning fortæller fra øst til vest og på den måde kommer de frem
|
|
|
|
|
Margit Larsen beskriver sig selv som fortæller med følgende ord:
|
"Jeg er meget optaget af det fine rum mellem mennesker, fortællinger skaber.
|
Jeg fortæller sagn, myter, gamle og nye historier for både voksne og børn. "
|
|
Ferdinand præsenterer sig selv med ordene:
|
"Jeg fortæller myter og historier fra det "virkelige" liv og inddrager gerne musik for at sætte en stemning. "
|
|
Oplev Margit og Ferdinand i De Linde Huset lørdag 19. oktober kl. 15.00.
|
|
|
|
|
Festival-kanal på YouTube
|
Vi har fået en kanal på YouTube, hvor vi kan sende videoer ud både før og efter
|
|
|
|
Hvad synger vi i oktober?
|
"Septembers himmel er så blå". Alex Garffs smukke sensommersang med musik af Otto Mortensen har i årevis været afslutningen på Fortællefestival Vestjylland.
|
Sammen har vi stået foran borgporten på Nørre Vosborg og reflekteret over den weekend, vi netop har oplevet, mens vi allerede glædede os til næste års festival.
|
I år finder festivalen sted 19.-20. oktober, og derfor må vi finde en sang, der på samme måde sender de sidste gæster afsted, men som ikke er knyttet til september, og sensommeren, men til oktober/efteråret.
|
|
|
Ege Fonden støtter årets festival
|
Ege Fonden - Vibeke og Mads Eg Damgaards Fond har valgt at give Fortællefestival Vestjylland 2024 et solidt, økonomisk rygstød i form af en donation på 12.000 kr.
|
Vi siger mange tak for tilskuddet til, at vi igen i år kan holde festival på Nørre Vosborg.
|
|
|
Støt festivalen - bliv medlem
|
Du kan også støtte festivalen ved at blive medlem af Vestjyske Fortællespor for kun 150 kr. årligt. Det er foreningen, der arrangerer festivalen.
|
|
|
|