|
Nyhedsbrev fra Fortællefestival Vestjylland
|
Læs nyt om festivalen på Nørre Vosborg og fra foreningen Vestjyske Fortællespor
|
|
|
|
|
Flyv med på fantasiens vinger
|
Kom til Fortællefestival Vestjylland og flyv med på fantasiens vinger, mens du lytter til dygtige fortællere i herregårdens smukke rum.
|
Oplev gys, gru og grin. Ro og uro. Smerte, sorg og forløsning. Fortvivlelse og forelskelse.
|
Men pas på ... det kan være vanedannende.
|
|
|
|
|
Ellen fortæller historier om mennesker og natur
|
Ellen Mortensens historier kredser om mennesker og naturen - og hvordan de to påvirker hinanden.
|
Med udgangspunkt i temaet "Strømninger" vil Ellen på Fortællefestival Vestjylland 2024 fortælle historier om at lade sig rive med af strømmen og om, hvad der vil ske, hvis man vælger at gå mod strømmen.
|
|
|
|
Ellen optræder i Riddersalen, lørdag kl. 13.00 og søndag kl. 13.00 i Karnapstuen.
|
|
|
Dansere fortæller Dødsdansen med kroppen
|
Historier kan man fortælle på mange måder. Fortællefestival Vestjylland har i 2024 inviteret danserne fra Holstebro Dansekompagni til at komme og fortælle en stor og dramatisk historie gennem dans. Det er søndag, kl. 11.40 i Agerumsladen, du kan opleve forestillingen, som kompagniet præsenterer med følgende ord:
|
En gribende rejse med “Dødsdansen”, en moderne danseforestilling baseret på August Strindbergs ikoniske mesterværk. Lidenskab, konflikter og kærlighed udfolder sig smukt og dramatisk gennem dansen.
|
Efter 25 års ægteskab står Alice og Edgar over for skæbnesvangre beslutninger, der udfordrer deres liv og deres ægteskab. Ind i deres isolerede verden træder en ung slægtning ved navn Kurt. Farlige følelser antændes og en lidenskabelig trekantshistorie udspiller sig gennem interne magtspil.
|
|
|
|
|
Fanget og forlovet
|
Helle Asmild er en erfaren historiefortæller med stor kærlighed til kulturmøder. Fra rejser og fra samvær med mennesker fra mange forskellige steder ved hun, hvor forskellig verden kan se ud, når opvækst og kultur farver den linse, som vi ser den igennem.
|
Hun optræder med stærke og tankevækkende historier om flugt og skæbnesvangre møder, men også med fortællinger om de små, sjove og skæve dagligdags misforståelser og konflikter, som de ser ud fra begge sider, når vi prøver at blive klogere på hinanden.
|
|
|
I 2023 optrådte Helle Asmild på Fortællefestival Vestjylland sammen med sin datter, Amalie Malmgren Asmild, med musikfortællingen "Et lille lys i et stort mørke - Armenien og Karen Jeppe," om hvordan en lille dansk kvinde tændte lys i mørket for så mange mennesker, at hun stadig bliver kaldt for "Armeniernes Moder Theresa."
|
Helle fortæller i Riddersalen, lørdag kl. 13.45.
|
|
|
|
|
Vi har et godt weekendtilbud
|
Vil du gerne opleve to dage med fortællinger, så har vi et godt tilbud til dig: En weekendpakke til kun 1.095 kr.
|
For den pris får du: - Entre til to dage med fortællinger - En lækker frokost - En festmiddag - Overnatning på Skærum Mølle (2 km fra Nørre Vosborg) - Morgenmad på Skærum Mølle
|
|
|
|
Festival-kanal på YouTube
|
Hvis du vil se videoer med andre fortællere på Fortællefestival Vestjylland 2024, kan du gå inde på vores kanal på YouTube.
|
|
|
Støt festivalen - bliv medlem
|
Du kan også støtte festivalen ved at blive medlem af Vestjyske Fortællespor for kun 150 kr. årligt. Det er foreningen, der arrangerer festivalen.
|
|
|
|